søndag den 24. maj 2015

Gruppens pin

Her er gruppens pin, som er udført efter logoet i Vendelbo Quilternes logotæppe

Den er da fin. 
Jeg tror, at der stadig er nogle på lager. 

Det er muligt at lægge en kommentar under sidste indlæg om gruppens logotæppe ;-)
Fortæl om den blok du har syet, eller hvis der er andet du gerne vil dele.
Erfaring siger mig, at det er godt at få skrevet og noteret små og store ting, da de alt sammen med tiden bliver gruppens historie. 

God pinse
Kh Lisbeth

fredag den 15. maj 2015

Gruppens logotæppe og lidt historie

Ved gruppens start i 1999, blev det bestemt at sy et logotæppe, og at alle skulle sy en firkant/blok. Midterblokken med gruppens navn blev syet af Hanne Jensen, som var en af gruppens stiftere.
Dette motiv blev også anvendt til fremstilling af en pin.

Flaget er måske ikke kendt af alle, og er et Vendelbo-flag. Jeg mener nu kun, at jeg har set det ganske få gange, og det er efterhånden mange år siden.
I alle blokkene måtte der gerne indgå 1-3 af nogle indkøbte stoffer, men ellers var der frit valg om, hvad blokken skulle indeholde. Det synes jeg gør tæppet interessant, og viser mange af de tekniker, som er i patchwork.

Der er kommet flere blokke til, men dette er det nyeste billede, som jeg lige havde i mit arkiv.
Måske er der flere som gerne vil bidrage med historier til logotæppet, så lav en kommentar til dette indlæg eller send tekst til et indlæg til mig eller Grethe.

Lappehilsen fra Lisbeth Madsen

onsdag den 13. maj 2015

Første indlæg

Så har Vendelbo Quilterne fået deres egen blog.
Der er et ønske om, at bloggen skal blive en logbog for aktiviter i gruppen.
Alle med interesse for patchwork og quilt kan blive medlem hos Vendelbo Quilterne.
Gruppen blev stiftet i 1999.

Gruppen er allerede på facebook med en lukket gruppe kun for medlemmer af Vendelbo Quilterne.