fredag den 23. oktober 2015

Skønne quilts

Her er det nogle af Elses tæpper, som jeg har fået lov til at fotografere og så er det kunsten at begrænse sig, når alle tæpperne er så smukke. Da Else har syet i godt 25 år er det også blevet til mange ting. Else har syet denne skønne julequilt i år, efter et australsk mønster i varme røde stoffer, til sin datter. Alle Elses quilts er syet over pap og quiltet i hånden.

og et nærfoto af et af de broderede felter
 og et mere - som er broderet med 2 tråde Amagergarn

.Else var med til at starte gruppen op i 1999 sammen med Else Marie og Liljan.
Et stjernetæppe i mange blå farver

og en vægquilt efter et Kaffe Fasset mønster

Et dobbelt sengetæppe med stjerner, så smukt og fint.
Jeg må bare vise det, selvom mit fotos bestemt ikke er de bedste, og jeg havde lovet Else kun at vise et par tæpper frem....., men er det ikke et flot og elegant tæppe?
og en detajle

og på væggen i samme rum hænger denne skønne vægquilt
i brune og gyldne stoffer - bare et lille udsnit 

Og en hyggequilt/hyggetæppe

og én vægquilt mere - bare igen et udsnit med Log Cabin blokke og små firkanter

Som Else og jeg talte om, kan vi begge huske, hvor mange af vores stoffer er købt, selvom der gennem årene er indkøbt mange.

Lappehilsen fra Lisbeth


tirsdag den 20. oktober 2015

Workshop, "bytte trekanter "

Skal vi bytte trekanter?

En af vores aktiviteter i denne sæson er et fælles projekt hvor vi alle skal sy nogle ”trekanter” og så senere bytte med hinanden. Helt korrekt er det diagonalt halverede kvadrater vi skal sy. (På patchworksprog HST)


For at få så mange forskellige små elementer til at passe sammen når de skal syes, er det smart at maskinsy dem på optegnet papir. En meget dygtig amerikansk quilter Edyta Sitar har udgivet en bog der hedder Friendship Triangles, hvor hun beskriver metoden.
Hos os er det Dorte der er eksperten og i mandags viste hun os hvordan det skal gøres. Vi blev delt i to hold som meget opmærksomt lyttede efter og noterede små tips på Dortes oplæg. Alle skal så sy 60 små kvadrater som skal være færdige til vores juleafslutning, hvor vi holder en sjov bytteaften.


 Derefter er der frit valg til, hvordan vi hver især vil bruge de små trekanter.
De kan bruges som elementer i forskellige blokke, blandes med andre størrelser trekanter/kvadrater eller kun som de er.
.

Dorte havde mange fine forslag med, som inspiration til hvordan trekanterne kan indgå i både store og små projekter. Det bliver spændende at se de mange forskellige, ting der kommer ud af det.

Lappehilsen fra Grethe