onsdag den 25. november 2015

Julepynt

Mandag d. 25. november stod der julepynt på programmet.

Margit og Grethe stod for at finde noget julepynt der kunne laves på relativ kort tid og alle skulle finde julestofferne frem fra gemmerne.

Margit kom med nogle klassiske nisser i tre størrelser der kunne stå selv. Grethe, der har nissealergi, kom med 3 forskellige slags pynt der kan hænge enten på træet eller i et vindue.Grethe havde også taget et udvalg af ældre juleting med, som inspiration til evt. senere projekter.


Margits nisser med mønster


Grethes små ophæng


Ældre juleting


Så blev der gået til papperne


Det rigtige stof er fundet fra stakken


Godt gang i nissefar


Lidt vejledning fra Margit


Jeg kikker lige om jeg folder hjørnerne rigtigt


Der skal jo også snakkes

På de par timer vi er samlet er der ikke tid nok til at blive færdig med ret meget men der var et par små hjerter, der blev helt klar. Mon ikke vi næste mandag får set lidt flere færdige resultater af aftenens påbegyndte projekter.

Kludehilsen fra Grethe

torsdag den 5. november 2015

Valmuer



Valmuer, valmuer, hvor er de skønne både i naturen og som motiv til applikation.

Det sidste fik vi endelig lært mandag aften. Til vores træf i november havde vi nogle workshops som gæsterne kunne melde sig til. En af dem var en lille dækkeserviet med applikeret blomst.


Klubbens medlemmer kunne ikke være med, vi skulle servicere gæsterne men Lisbeth lovede at vise os det en anden gang.


Hanne, Birthe og Ingelise har travlt med at tegne og klippe.


Lisbeth holder øje med at Dorte lægger blade på sin valmue.



Nogle af Lisbets fine eksempler.

Vi var alle meget ivrige med at klippe og klistre efter Lisbeths fine anvisninger.
 På vores almindelige syaften, der kun er på ca. 3 timer, kunne vi ikke nå at bruge valmuerne på et projekt, men jeg er sikker på at vi snart bliver præsenteret for nogle fine valmueting på de næste mødeaftner.


Lisbets forslag til en pude med aftenens valmuer.


Lappehilsen fra Grethe

søndag den 1. november 2015

Indfældede cirkler


Den 1. november 2014 holdt vi træf for nordjyske patchworkgrupper. (en skøn tradition hvor vi har mulighed for at samles med nogle af vores patchworkvenner) Et af de workshops der blev tilbudt hed ”Indfældede cirkler” med Kirsten Møller som instruktør, og der var rigtig god tilslutning. Vi var mange i vores egen gruppe der også gerne ville lære det og lørdag d. 24 oktober i år, fandt vi endelig plads i kalenderen til et kursus.



Kirsten havde lavet mange nye, inspirerende ting siden træffet og havde forberedt at vi skulle begynde med en ganske enkel cirkel for at lære teknikken og der kom rigtig gang i cirkelskærerne. I klubben havde vi nogle enkelte cirkelskærere som gik på omgang. En cirkelskærer er ikke et nødvendig for at få lavet et hul i et stykke stof, en almindelig saks kan jo også bruges men den dag opstod der et stort behov for selv at have en sådan i sin værktøjkasse. (Vi ved jo alle at man ikke skal gå ned på udstyr).


Kirsten teknik er meget enkel. Et par kvadrater frysepapir stryges sammen til skabelon og der skæres et cirkelhul midt i papiret.


Skabelonen stryges på bundstoffet, der skæres et hul i stoffet med et sømmerum i hullet. Sømmerummet limes omkring hullet og stryges fast. Så er der klar til at sætte cirklen fast på bagsiden.

 Her er der mulighed for at bruge nogle motivstoffer eller broderier hvis det ønskes.



Cirklen kan også deles og syes sammen af forskellige stoffet. Der er rigtig mange muligheder.



 Nu kan cirklen syes fast til bagside-stoffet og til sidst fjerner man forsigtigt skabelonen.


Bente I og Birthe er godt igang.


Bente M spørger Kirsten til råds


Efter den første cirkelblok var syet gik det hurtigt med de næste og alle fik syet cirkler til enten en dækkeserviet eller et vægstykke.



Bente M`s første dækkeserviet.


Dortes cirkelblokke bliver måske til et vægtæppe.


Lisbets cirkelprøve med en broderet Disney figur, Elsa.
Det skal blive til en pude.

En rigtig god og lærerig måde at bruge en lørdag på, og der var endda nogle der var kommet så godt i gang at de fortsatte efter at de var kommet hjem.

Lappehilsen fra Grethe