torsdag den 3. december 2015

syaften

Syaften mandag d. 30/11 2015. Mon der er nogen der har taget julepynt med fra sidste mandag?

Ja, der var lidt færdige ting med som i ser herunder og der var mere undervejs, omkring bordet blev der syet flittigt på mere julepynt.

Kaja havde sit flotte tæppe med "rundsav" færdigt og viste det frem. Håndsyet på amerikansk og håndquiltet.
Grethe havde et ældre jule "WIP" med, så hun kunne håndsy lukkekanten. Tæppet er maskinsyet og der mangler stadig noget håndquiltning. Det bliver nok først til næste jul. 



Årets julepynt syet over pap.


Kajas tæppe.


Nærbillede. 
Blokken består af halve hexagons syet sammen så de danner en sekskant.


Grethes tæppe med snemænd.
Strimmelsyning skåret i kvadrater og drejet så de danner et fletværk.


Det blev set godt efter i sømmene.


Bagsiden med forskellige englestoffer.

Næste mandag skal vi fordele/dele vores hst enheder som vi begyndte på først på sæsonen. det bliver spændende og så holder vi en lille juleafslutning.

Kludehilsen fra Grethe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar