tirsdag den 27. september 2016

Broderikursus

I lørdags, d. 24.september, havde vi arrangeret et heldags kursus i broderi, eller som det hedder på nudansk, stitchery. Helle og Anne-Grete fra "DeRappeNåle" ville komme og dele deres erfaringer, tips og tricks med os. De fleste af os havde jo nok lært lidt i skolen men vi trængte til at blive opdateret så vi havde glædet os meget til en dag sammen med de to rappe piger.

Helle og Anne-Grete havde taget rigtig mange skønne ting med for at vise os hvad de små broderier kunne bruges til, og der var emner nok, både til store og små projekter.






Et lille udsnit af modellerne.

Vi begyndte med at finde et motiv blandt de mønstre vi kunne vælge mellem og fik vist hvordan motivet skulle tegnes over på stoffet ved hjælp af en lyskasse. 


Inden kurset havde vi i klubben haft brainstorming om hvordan vi kunne fremtrylle en lille nem og transportabel lyskasse og det var der kommet en del supergode eksemplarer ud af. 





Efter optegningen skulle der stryges noget stabiliserings materiale på bagsiden af stoffet, fordi det bliver nemmere at få broderistingene pæne, og så var vi klar med nål og tråd.




Vi kunne vælge at sy både med broderiramme eller uden broderiramme. Nogle af stingene blev bedre ved at bruge rammen bl.a. de franske knuder, og de mere avancerede bouillon knuder som Anne-Grete havde nogle gode tips til at få pæne. 


Her ser Helle efter at Hanne følger de gode råd, og Ingelise lytter med.


Anne-Grete snakker forskellige broderisting med Kaja og Bente.


Dagens produktion ser måske ikke ud af så meget men alt det der er proppet i vore hoveder er jo ikke så nemt at fotografere. Jeg kan roligt sige at der er ny viden til utrolig mange timers hyggeligt håndarbejde.

En dejlig dag med 2 skønne, dygtige og inspirerende piger: Helle Nielsen og Anne-Grete Andersen.Vi skal helt sikkert have dem på besøg en anden gang. Måske med noget taskesyning eller måske noget helt andet. 


Kludehilsen fra Grethe


Ingen kommentarer:

Send en kommentar