mandag den 26. september 2016

Syaften 5 og 12 september 2016

Jo da, vi er her endnu. Jeg håber, der er nogle der har tænkt at det var mærkeligt ,i slet ikke hørte noget fra Vendelboquilterne. Der har været tekniske PC problemer hos undertegnede. Jeg har fået lidt support hos Lisbeth og nu skulle det gerne køre igen. 


Mandag aften d. 5 september mødtes vi igen efter en lang træls sommer, en sommer der pludselig besluttede, at den skyldte os noget godt vejr og siden har hele september budt på et fantastisk dejligt vejr.

På trods af det gode vejr var det skønt at mødes omkring sytøjet igen og vi fik opdateret de sidste nyheder om hinanden. 





Vores næste syaften, d 12. september, var samtidig den årlige generalforsamling.
Margit havde besluttet ikke at genopstille til bestyrelsen og vi takkede hende for det store arbejde hun har lagt i vores klub gennem rigtig mange år.
Hanne blev enstemmigt valgt, og der blev valgt et par suppleanter.
Den nye bestyrelse konstituerer sig selv når alle kan mødes.



Efter generalforsamlingen skulle vi selvfølgelig have en kop kaffe og det gik fint sammen med sytøjet.



Else viste os sit nyeste tæppe. Stofferne er købt hos Helene Juul og tæppet er syet over pap, som Else er specialist i. Toppen er klar til at blive monteret og selvfølgelig skal den håndquiltes. 



Dorte havde sit nyeste tæppe med. 
Mønstret har Dorte gemt fra et ældre patchworkblad og hun genfandt det samme mønster i den danske bog "Patchworktæpper og den amerikanske borgerkrig".
Tæppet er syet over pap og håndquiltet. Stofferne er fra Dortes lager.


Mange kludehilsener fra Grethe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar